Fra Eagle til Kicad – PCB-design

Det oprindelige design som det ser ud i Eagle på min iMac. Eagle er også tilgænglig under Linux

Stort set alle de print-plader jeg har lavet i nyere tid har jeg designed i Eagle, som hidtil har udmærket sig ved at man kunne designe (ikke kommercielt) små print (8cm x 10 cm) i to-lag uden at skulle investere i en licens.  Jeg har sådan set været rigtig godt tilfreds med den løsning.

Nu er Eagle blevet solgt til AutoCad, der har besluttet at ændre betingelserne.  Eagle-8 kræver adgang til nettet, sådan lidt cloud-baseret. Dermed er det dem har kontrol over om min “gratis-version” af Eagle vil virke idag/imorgen/uden_net.  Og de kommercielle priserne er også kommet i AutoCad-klassen, Så man må håbe at man ikke kommer til at designe noget som bliver en succes.

Hvilke muligheder har jeg så for at undgå dette.

  • Blive ved med at bruge en gammel version, jeg har allerede Eagle-5.10, Eagle-6.6 og Eagle 7.7 installeret, på både Mac og Linux.
  • Jeg har endda overvejet at købe den sidste gamle version Eagle-7.7 og blot bruge den,
  • Tage springet til Kicad – der er et open-source elektronik design system.  Det kræver desværre at jeg skal til at lære en helt ny måde at arbejde på, nu hvor jeg endelig har vænnet mig til Eagles mærkværdigheder.

Mine erfaringer med bit-rot er ikke særligt gode, f.ex. vil Eagle-5.10 fra 2010 ikke køre under nyere versioner af Ubuntu – uden at man lige finder nogle gamle libs frem.

Så der er ingen vej uden om det – farvel Eagle 

nogle af de prints jeg har designet i Eagle gennem årene. Designet der konverteres her er er basis for de to af LCD/relæ moduler på billedet

Konvertering af Eagle design til Kicad

Jeg er jo ikke den eneste der er i denne båd, og heldigvis har folk lavet værktøjer der kan konvertere et Eagle Design til Kicad. Så det vil jeg starte med, Her er beskrevet hvordan man gør:

Printet med de 2 relæer på billedet har jeg designet i Eagle. Det drejer sig om en atmega328m med vusb-interface, rs485-netværk, ds18b20 temperatur sensorer, i2c-net, to relæer, og en LCD 2×16 (eller 4×20). Jeg bruger disse enheder til styring af vore varme-system.

Jeg skal lave en version-3 af denne, (version-1 er den blå i billedet), men inden da vil jeg konvertere version-2 til et Kicad design.

Flowet i konvertering er i korte træk:

  • Vi starter med to Eagle-6 filer
    • avr_lcd_relay_ow.sch diagram i eagle format
    • avr_lcd_relay_ow.brd pcb i eagle format
  • Download .ulp script fra ovenstående link og gem dem i Eagle/ulp
  • Start Eagle 6 – med det formål at genere et modificeret Eagle design.  Det klares med “run renumber-sheet.ulp”,  der skal trykkes OK en par gange, og man vil nu ud over lidt logfiler have:
    • kicad/avr_lcd_relay_ow.sch diagram i kicad format
    • kicad/avr_lcd_relay_ow.kicad_pcb placeholder for kicad pcb format
    • kicad/modified_eagle_files/avr_lcd_relay_ow.sch diagram i eagle format
    • kicad/modified_eagle_files/avr_lcd_relay_ow.brd pcb i eagle format
  • Start pcbnew importer kicad/modified_eagle_files/avr_lcd_relay_ow.brd (eagle6 format) save as: kicad/avr_lcd_relay_ow.kicad_pcb
  • Så har vi konverteret, nu skal vi have kicad diagram og pcb netlist til at hænge sammen, åbn filen kicad/avr_lcd_relay_ow.sch i kicad click buttons (hoover over knapperne i toppen for at finde dem), vi skal:
    • Annotate Schematic
    • Generate Netlist
    • Associate components and footprints
    • Run layout printed circuit board
    • Vi er nu i pcbnew og trykker på
      • Read Netlist
      • Close Save and exit
    • tilbage i kicad – Close Save and exit
  • Det var alt.

Samme design og PCB konverteret til Kicad set i Linux, Kicad er også tilgængelig for Mac

This entry was posted in Hardware, HomeAutomation. Bookmark the permalink.