Bye Bye Bye Apple

Vi har været trofaste Apple kunder i mere end 10 år, det er  blevet til en halv snes MacBooks/iMac, halvt så mange iPhones og et par iPod/iPad/Apple-TV,  men nu ser det ud til at det er ved at være slut.

Jeg har sådan set været godt tilfreds med mine Apple produkter men det ser ikke ud til at Apple er er tilfreds med sin nuværende/gamle kunde-kreds.

Apple TV -> Amazon Fire-TV

Det startede for et par år siden: Vi opgav Apple-TV da det ikke var gearet til vores brug. Vi har aldrig købt en film fra iTunes. Til gengæld ser vi masser af ting der er frit tilgængelig på nettet dr.tv youtube osv. og vi har en del videoer på harddisken, herunder Matador, og det var Apple-TV bestemt ikke gearet til.

Vi vil bare have en enhed der kan vise vores video, hvorimod Apple TV ser ud til blot at være en købe front-end til iTunes videoer.

Først blev Apple-TV erstattet af et XBMC/KODI system der kørte på en gammel PC, men det sidste års tid kører KODI blot som en app på vores lille-bitte Amazon-FireTV/Chromecast enhed. Og vi kan se Matador og Bonderøven og alt det andet vi slet ikke kan leve uden. – Bye Apple

Det sjove er: at nu vi har Amazon Fire-TV, der jo i sig selv har  en del gratis film, også køber (ja du læste rigtigt – for $) film fra Amazon – noget vi aldrig gjorde hos Apple.

Macbook -> Lenovo Thinkpad

Mit programmel udvikling har altid kørt under Linux måske i en virtuel box på min Macbook, så der er der ikke sket de store ændringer.

Fornylig skulle jeg have en ny Laptop, og hvis der havde været en ny Macbook som svarede til min gamle Macbook, havde jeg uden tvivl købt den, også selv om den sikkert havde sneget sig op i $3000.  Men sådan skulle det ikke være.  Alle de stik jeg bruger er designet væk, selv det fantastiske MagSafe lader-stik er fjernet, for slet ikke at tale om Escape knappen. – Bye Bye Apple

Det endte med at jeg købte en Lenovo Thinkpad som jeg er rigtig godt tilfreds med.  Imodsætning til Apple har  Lenovo beholdt alt det der gjorde Thinkpad til en rigtig “koder-maskine” som de var kendt for for 10 år siden.

Iphone -> Android

Vi havde indtil for nylig fem iPhones 6s+6+4s+4s+4s, men efter at Apples stik-politi været igang på deres iPhones, har vi ikke købt nye iPhones.

Vores første iPhone var en 3gs fra ATT som det lykkedes mig at få løst fra ATT efter en formel klage til FCC.  Det var dengang man betalte $100 måneden for at bruge en iPhones.

Jeg købte BILLIGT ($100 UDEN kontrakt) tre styk iPhone 4s fra Sprint. De var låst til kun at kunne køre på Sprint, der jo nok forventede at få pengene hjem via et dyrt iPhone abonnement.  Men ved at jail-breake dem kunne man med lidt rettidig omhu få dem til køre på GSM netværk herovre.  Samtidig lavede jeg (igen) en formel klage til FCC og fik tilsidst også Sprint til at låse telefonerne op.  Siden da har vi haft alle vore telefoner på Ting, og været godt tilfredse, vores telefon regning kan holdes nede på dansk niveau – herovre er det stadig normalt at betale $40-75/iphone-line, vi betaler omkring $60 ialt for 5 linier per måned.

Vi har generelt været godt tilfredse med vores iPhone – MEN der er også irritations momenter,

  • Apple Radio som lige pludselig bliver installeret og man kan ikke af-installere og dermed skal trækkes med en ny knap/valg som man ikke har købt/ønsket. Man kan ikke downgrade sin Telefon, så man bliver bondefanget i deres net – det er ikke acceptabelt !!!
  • Over-engineered lader-kabel, hvor fokus åbenbart er at sørge for at Apple også har control over lader kabel, spildt funktionalitet, hvor selv Apples egne kabler fejler. Apple burde fokusere på at lave et simpelt system der altid virker, istedet for at malke os for den sidste penny – Der kan da ikke være mange penge i det, i forhold til hvad de tjener på en iPhone.
  • Batteriet er altid det svage punkt – Noget som Apple jo med stolthed har sagt de er ligeglade med
  • Jail-breaks – Jeg har altid godt kunne lide at kan kunne køre Unix inde på selv telefonen, og bruge ssh, rsync og alt det andet kommando halløj jeg bruger. Men det er blevet sværere/umuligt, så iPhones er idag bare en telefon for mig.

Selv iPhones holder jo ikke evigt, Laures gik først i stykker – Normalt en god undskyldning for at få en ny iPhone, denne gang var iPhone 7 lige udkommet, men stik-politiet havde slået til igen så det blev ikke en iPhone !!!!! – Bye Bye Bye Apple

Laure har nu brugt Android et lille års-tid, det er hun rigtig godt tilfreds med i forhold til hendes iPhone 4s.

Jeg kører jo Linux nu også på min laptop, og der er ingen iTunes til Linux.  Så min iPhone er blevet mere og mere inferior og til sidst blev den bare en sten i skoen. Så det endte med at jeg købte en Moto-e4 til at erstatte min iPhone 6

Et par dage senere fik jeg også gang i en Moto-e2 jeg var kommet til at købe til et andet projekt. og så havde vi lige pludselig flere Android telefoner end iPhones.

Music køber vi næsten aldrig fra iTunes, Vores preference er normalt at købe en fysisk CD fra Amazon, hvilket også tit giver adgang til en MP3 version af selv samme.

Hvilket spild

Så Apple er i den grad på retur her i vores husholdning.

Jeg værdsætter ikke rigtig nogen af de nye Apple tiltag,  Jeg foretrækker iPhone/Mac med 2011 funktionalitet og det er præcis hvad f.ex Lenovo tilbyder.

Hvorfor har firmaer så travlt med at jagte nye kundegrupper og lade de gamle i stikken og lærer de nogensinde noget af det, her tænker jeg på:

  • Opel der ikke brød sig om deres Opel Rekord kunder, vi laver bare navnet om så er vi af med dem.
  • Ford der ikke brød sig om sine Ford Taurus kunder og omdøbte alle deres biler til noget der startede med F…. så blev de af med dem.
  • Chrysler opfinderen af Mini-Van sælger ikke mere Chrysler Town and Country, eller Dodge Grand Caravan som jeg har og er glad for, nu hedder den Pacifica, væk med det gamle image og navn ;-(
  • Og så var der firmaet der troede deres lykke var gjort ved at kalde sig Monday.

MEN det kan jo godt være at det bare er mig der noget galt med – Jeg har nok svært ved at acceptere at jeg er kommet i Opel Rekord alderen, mens resten af verden drøner der ud af – ELLER ?

This entry was posted in Android, Linux. Bookmark the permalink.