Work-in-Progress
Min tredie blog-post om min BMW R80GS (1991), nedenfor er der links til mine beskrivelser af hvordan jeg IKKE fik nummerplader på min ældste og mindste motorcykel. (13/9-2023)
Motorstyrelsen vurderede min R80GS til at være mere værd end alle de andre BMW-boxere, de har håndteret fra den æra, ikke bare en lille smule, men 250%. mere værd. Og dermed skulle jeg betale 20.541 kr i registrerings-afgift eller næsten dobbelt så meget som Motorstyrelsen har krævet for dyrere og nyere BMW-er, i en tid hvor man kunne købe sammenlignelige brugte BMW for mellem 19-29.000 kr. Der er masser af dokumentation i ovenstående blog-posts fra 2024.
Jeg skulle måske have klaget, men det ville have kostet mig yderligere 1200.kr – fantastisk måde at undgå klager på.
Jeg var og er stadig utrolig skuffet. Indsatsen og pengene til toldsyn var spildt, og motorcyklen blev i garagen i næsten 3 år. Samtidig er alderen (min) begyndt at trykke – de næsten 3 spildte år kommer ikke tilbage.
Jeg har ejet denne motorcykel i 27 år, men har ikke haft gavn af den, siden vi flyttede tilbage til Danmark.
Nu er motorcyklen 35 år og dermed veteran, og lige pludselig ser verden anderledes ud, idet Motorstyrelsens bruger andre regler og deres handelspris-vurderinger er meget tættere på virkeligheden.
Motorstyrelsens vurdering af BMW-boxere fra den æra.
Man kan gennemsøge Motorstyrelsens database over registreringsafgift for vurderinger foretaget det sidste år. I tabellen nedenfor har jeg opført, hvad jeg har kunnet finde af sammenlignelige BMW-boxere.
| Model | Årgang | Vurderings Dato |
Handels pris |
Afgift | |
| R80RT | 1984 | 3/6-2025 | 17.524 | 4.381 | |
| R80 | 1984 | 24/3-2026 | 15.222 | 3.806 | |
| R80RT | 1985 | 8/7-2025 | 18.486 | 4.622 | |
| R80GS | 1988 | 19/6-2024 | 19.151 | 4.687 | |
| R100GS | 1988 | 22/5-2023 | 22.079 | 6.227 | |
| R100GS | 1988 | 27/10-2023 | 21.616 | 5.834 | |
| R100GS | 1988 | 5/8-2025 | 21.616 | 5.404 | |
| R100GS | 1988 | 1/10-2025 | 23.232 | 6.247 | |
| R100GS | 1989 | 24/2-2026 | 23.232 | 5.808 | |
| R65GS | 1989 | 8/4-2026 | 15.086 | 3.772 | |
| R100CS | 1989 | 25/4-2025 | 17.810 | 4.453 | |
| R65GS | 1989 | 28/7-2025 | 17.736 | 4.434 | |
| R65GS | 1990 | 9/7-2025 | 15.471 | 3.868 | |
| R65GS | 1990 | 14/4-2026 | 18.167 | 4.542 | |
| R65GS | 1990 | 9/3-2026 | 18.167 | 4.542 | |
| R100GS | 1990 | 25-04-2025 | 26.150 | 8.728 | |
| R65 | 1990 | 30/7-2025 | 18.167 | 4.542 |
Brugte BMW boxere fra den generation til salg i foråret 2026
Der er masser af fine brugte motorcykler tilsalg, og typisk er de nysynede med plader, Her er hvad jeg kunne finde på at købe.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Vejen frem er: at jeg skal have min R80gs synet og toldsynet, det koster omkring 1.000kr. og burde være ligetil, da den jo var igennem møllen for 3 år siden.
Syn Toldsyn og Prøveplader
Jeg har bestilt syn den 19. Maj, så ugen før rekvirerede jeg prøveskilte for 4 dage omkring dette tidspunkt, Man kunne vælge at få dem tilsendt, men min tillid til det danske postsystem er gået fløjten. Der var også en liste med udleveringsteder. Jeg vidste godt at de havde lukket udleveringen på Skibsbyggerivej 5, hvor jeg fik prøvemærker sidste gang, og den var da også fjernet fra listen. Til gengæld var selve skatteforvaltningen på Lauritzens Plads 1 på listen, og det ligger lige nedenfor hvor vi bor. Det viste sig at det kunne man ikke, så plan-B var hente den i synshallen i Sønderborg, men de kunne ikke hjælpe, og nu var det allerede Lørdag. 
Prøvemærker som de kalder det nu, er blot en udskrevet A4-side, der ikke skal returmeres, hvorfor sender de den ikke bare med som en pdf-fil i den E-mail de sender som kvittering for modtagelsen af de 400 kr.
Motorstyrelsen har en chat-funktion, det er desværre hverken folk eller AI bagved, så der var ingen hjælp at hente, blot en liste over præcis hvad jeg havde gjort.
Så da det blev Mandag igen, ringede jeg til Motorstyrelsen, og blev sat i kø: 45 minutter ventitid, og så opgav jeg. Det var sådan set meningen at jeg skulle bruge dagen på at få cyklen klar til syn. Det er i morgen den skal synes.
Jer har betalt for prøvesmærker, jeg har en kvitering, så der burde være forsikring, hvis det værste skulle ske.
Toldsynet forhåbentlig for sidste gang
Syn og tldsyn gik smertetefrit, nu er det bare Motorstyrelsens vurdering tilbage.







